De første anmeldelser begynder at dukke op. Hvad mener læserne om en bog? Om min bog, om ”Længsel”? Det er nok et af de spørgsmål, jeg i rollen som forfatter, er mest nervøs for at få svaret på. En bog går i trykken. Den sendes ud til købere. Og hvad sker der så? Bare fordi man køber eller får en bog, er det jo ikke sikkert at man læser den! Og hvis man læser den så er det jo ikke sikkert, at man fortæller sin mening til andre, og slet ikke til forfatteren. Så jeg er glad, for nu begynder jeg at får kommentarer fra nogle af dem, som har læst ”Længsel”. I både skriftlig og mundtlig form. … en kæmpe fornøjelse at læse Længsel! … bliver man hurtigt optaget af Herlufs liv og det spirende kærlighedsforhold til hans kusine Dax. … det brændstof, der forandrer usikkerhed hos dem til at turde kærligheden. … Jeg er ret vild med 1976-kapitlerne - en følsom optakt og en elegant afslutning. Læs de fulde anmeldelser på www.herlufogdagmar.weebly.com eller bidrag med din egen det samme sted.
0 Kommentarer
I romanen ”Længsel – en kærlighedshistorie fra før 1. Verdenskrig” drager hovedpersonen, Herluf 18 år gammel på valsen i Tyskland. Som uddannet konditor regner han det for en nem sag at skaffe sig arbejde, men han bliver klogere. Hverken i Berlin, Frankfurt eller Stuttgart finder han arbejde inden for sit fag, men må tage til takke med dårligt lønnet fabriksarbejde, hvis han ellers kan skaffe sig arbejde overhovedet. Vandrende fra Frankfurt via Heidelberg til Stuttgart tigger han, arbejder for bønderne for et måltid mad, bliver bestjålet af rejsekammeraten. Intet synes at lykkes for ham! Men han er ung og stærk og finder op på hesten igen. Nye eventyr venter. Romanen udspiller sig på baggrund af tiden frem mod 1914, en periode, hvor det at være på valsen, både var en måde at dygtiggøre sig på og en måde at skaffe sig indtjening på. Dette gjaldt ikke mindst for bagere og konditorer. Som lærlinge var de brugbar og billig arbejdskraft, og derfor blev der udlært mange flere, end faget havde behov for. For mange udlærte var løsningen at drage ud, eventuelt for at spare op, men under alle omstændigheder for at sikre sig en løn at leve af. Men de vandrende svende var ikke altid velsete, hvor de kom frem. Der var i forvejen en stor arbejdsløshed i Tyskland, fagforeningerne kæmpede for at sikre anstændige arbejdsvilkår, og de vandrende svende blev af mange betragte som løntrykkere. Illustration: Reklamekort for Skandinavisk Forening som samlingsted for de vandrende svende og navere Foto: Postkort fra Herluf til Dagmark, Newark centrum 1914 10-året fra 1915 til 1914: De tekniske fremskridt er fantastiske. Bilerne spreder sig på vejene. Elektriciteten sikrer lys i ethvert hjem. Telefonen skaber kontakt med det samme.
Handelen på tværs af landene stiger uafbrudt. Befolkninger flytter sig. Fra land til by og fra land til land. Familier begynder at se muligheden for fremgang og lykke, ikke blot som noget andre og mere heldige oplever, men som noget, der kan ske for familien selv. Hvad kan man som ung, der vokser op i disse år, forvente af livet? Født ind i familiens forretning og dens traditioner. Skal man gå i forældrenes fodspor, bidrage så værdierne kan bevares og øges. Det er muligt og vil være det fornuftigt valg. Eller skal man søge lykken på anden vis? Følge lysten til at afprøve nye muligheder, lysten til at se, hvad der gemmer sig bag den næste bakketop? Hovedpersonen vil ikke nøjes! Han vil mere, men hvad? Romanen følger den unge Herluf i de vigtige år, fra han er 15 til han er fyldt 25. I mødet med socialisme og arbejderbevægelse og med liberalismen og iværksætterlysten konfronteres han med sin egen opvækst og egne holdninger, skærper sit syn på egne muligheder. Og i mødet med kvinderne omkring sig begynder han også at forstå sin egne ønsker og sin egen længsel. Jeg nyder synet af kvinderne med de store hatte i tiden før 1. Verdenskrig. Ikke noget med at lægge en dæmper på sig selv, hvad angik hovedbeklædningen. Men kvinderne må have haft mange overvejelser om, hvordan håret skulle sættes. Og om hvornår hatten kunne tages af! Hattehår er nok ikke et nyt fænomen. Hattene var ikke kun selve pullen og skyggen, men i høj grad pynten. Bånd, fjer, pels og blomster. Blomsterne gerne friske, hvis muligt! Mens jeg skrev på ”Længsel”, ledte jeg efter inspiration blandt billederne i egen samling, men også på nettet. Hvordan gik en ung kvinde på 20 år klædt omkring 1910 i København? Hvordan så de kvinder ud, som hovedpersonen mødte og forelskede sig i, mens han opholdt sig i Aalborg, i Berlin og Stuttgart eller i Newark? Billedet her viser, trods mange års ælde, Dagmar med det flotteste showpiece af en hat. Krig og kedsomhed - 1. Verdenskrig og Sikringsstyrken 1. august 1914 indkaldte Forsvaret de første 30.000 værnepligtige og i løbet af de næste par måneder kom det samlede forsvar til at omfatte i alt 68.000 soldater. Min morfar var værnepligtig fra 1911-1912 og blev som korporal genindkaldt i tre omgange i 1914 og 1915. Sikringsstyrken varetog bevogtning af især København og desuden af forskellige områder i det øvrige Danmark, som f.eks. forbindelserne over Limfjorden. Arbejdet for at forsvare landets neutralitet bestod i en blanding af gravearbejde og vagter! I starten var der stor og patriotisk støtte i befolkningen til forsvaret, men den støtte forsvandt skridt for skridt, efterhånden som krigen fortsatte, og både bønder og virksomheder måtte undvære arbejdskraft og familierne fædrene. Billedet: Korporalen på lille orlov. Dagmar og Herluf 1915
Jeg er vokset op med fortællingen om, at min mormor og morfar var kusine og fætter. Det var ikke noget, som blev omtalt som noget forkert eller mærkeligt. Tværtimod, det blev fremhævet med en tone af stolthed, når lejlighed gav sig.
Ægteskaber mellem fætter og kusine har været tilladt i Danmark siden 1800, og før da fik man dispensation efter ansøgning. Alligevel blev det tydeligt, da jeg dykkede ned i alt det materiale, jeg har samlet om familien, at der gik forbavsende mange år, fra de to som meget unge fik tæt kontakt, og til de blev forlovet og dermed fik familiens anerkendelse. De to voksede op i henholdsvis København og Thisted, så man kan jo starte med at undre sig over, hvordan de i det hele taget havde mødt hinanden på et tidspunkt, hvor man ikke lige smuttede fra København til Thisted eller omvendt. Den københavnske familie kom dog fra Thy og med en sæt bedsteforældre stadigt levende der, var der god grund til at kusinen fra København holdt sommerferie der. Dermed også en lejlighed til at mødes med familien i Thisted. I den tid var det moderne at skrive og samle illustrerede postkort. Postkortene repræsenterede den hurtige, uforpligtende kontakt i en tid, hvor telefonen endnu ikke var udbredt. De to holdt kontakt på den vis i en årrække. Ind imellem skrev de nok også breve til hinanden, men de blev ikke gemt! Herluf arbejdede i Tyskland et par år. Kom hjem, dog uden at træffe Dagmar. Først efter at have været indkaldt i 1½ år mødte han Dagmar i København, og det kort før han tog turen over Atlanten til USA, hvor han blev i to år. Og så, pludseligt gik det hurtigt. Tonen i de få postkort fra den tid ændrede sig. Han kom hjem til Danmark. Første verdenskrig brød ud. Herlufs moder døde. Vupti. De to blev forlovet! Hvorfor denne lange før-forlovelsesperiode? Der er selvfølgelig flere mulige forklaringer ud over en formodet modstand i familien: Forskellen på at vokse op i Thisted, en meget lille købstad i Vestjylland vs. opvækst i København, boende i Dronningens Tværgade. Fælles for dem var at begge familier var håndværkerfamilier, sadelmager og konditor. Men forskellen var også tydelig, familien i København klarede sig sandsynligvis noget bedre end familien i Thisted. Sadelmageren i København havde giftet sig med præstedatteren. Søsteren i Thisted havde giftet sig med arbejdsmandens bagersøn. Dagmar voksede op til et liv med litteratur, fransk og tysk, klaverspil tilsat et ophold på Sorø husholdningsskole. Herluf voksede op med arbejde! Og fremtiden betød, at de skulle bo i Thisted. Som eneste søn lå det i kortene, at Herluf skulle overtage konditoriet. Var det drømmen for pigen, der voksede op i København? Det hele startede med, at jeg fandt en samling postkort (87 i alt), som min mormor og morfar sendte til hinanden igennem ca. 10 år, før de forlovede sig i 1914. Hvad skete der i løbet af disse år? Romanen er mit svar på dette spørgsmål, men set i min morfars perspektiv. Vi følger, hvordan forholdet udvikler sig mellem de to; imens han bliver udlært som konditor, er på valsen i Tyskland, er soldat i Aalborg og drager til Amerika. Er de kærester eller blot venner? Er der tale om forbudt kærlighed, fordi de er fætter og kusine? Vil de hinanden, eller er de hinandens magelige undskyldning for ikke at forpligte sig? Billedet viser postkort sendt fra Herluf til Dagmar i 1907. |
Arkiver
Juni 2018
Kategorier |