Jeg er vokset op med fortællingen om, at min mormor og morfar var kusine og fætter. Det var ikke noget, som blev omtalt som noget forkert eller mærkeligt. Tværtimod, det blev fremhævet med en tone af stolthed, når lejlighed gav sig.
​
     Ægteskaber mellem fætter og kusine har været tilladt i Danmark siden 1800, og før da fik man dispensation efter ansøgning. Alligevel blev det tydeligt, da jeg dykkede ned i alt det materiale, jeg har samlet om familien, at der gik forbavsende mange år, fra de to som meget unge fik tæt kontakt, og til de blev forlovet og dermed fik familiens anerkendelse.
     De to voksede op i henholdsvis København og Thisted, så man kan jo starte med at undre sig over, hvordan de i det hele taget havde mødt hinanden på et tidspunkt, hvor man ikke lige smuttede fra København til Thisted eller omvendt. Den københavnske familie kom dog fra Thy og med en sæt bedsteforældre stadigt levende der, var der god grund til at kusinen fra København holdt sommerferie der. Dermed også en lejlighed til at mødes med familien i Thisted.
     I den tid var det moderne at skrive og samle illustrerede postkort. Postkortene repræsenterede den hurtige, uforpligtende kontakt i en tid, hvor telefonen endnu ikke var udbredt. De to holdt kontakt på den vis i en årrække. Ind imellem skrev de nok også breve til hinanden, men de blev ikke gemt!
     Herluf arbejdede i Tyskland et par år. Kom hjem, dog uden at træffe Dagmar. Først efter at have været indkaldt i 1½ år mødte han Dagmar i København, og det kort før han tog turen over Atlanten til USA, hvor han blev i to år. Og så, pludseligt gik det hurtigt. Tonen i de få postkort fra den tid ændrede sig. Han kom hjem til Danmark. Første verdenskrig brød ud. Herlufs moder døde. Vupti. De to blev forlovet!

Hvorfor denne lange før-forlovelsesperiode? Der er selvfølgelig flere mulige forklaringer ud over en formodet modstand i familien: Forskellen på at vokse op i Thisted, en meget lille købstad i Vestjylland vs. opvækst i København, boende i Dronningens Tværgade. Fælles for dem var at begge familier var håndværkerfamilier, sadelmager og konditor. Men forskellen var også tydelig, familien i København klarede sig sandsynligvis noget bedre end familien i Thisted. Sadelmageren i København havde giftet sig med præstedatteren. Søsteren i Thisted havde giftet sig med arbejdsmandens bagersøn. Dagmar voksede op til et liv med litteratur, fransk og tysk, klaverspil tilsat et ophold på Sorø husholdningsskole. Herluf voksede op med arbejde! Og fremtiden betød, at de skulle bo i Thisted. Som eneste søn lå det i kortene, at Herluf skulle overtage konditoriet. Var det drømmen for pigen, der voksede op i København?

Det hele startede med, at jeg fandt en samling postkort (87 i alt), som min mormor og morfar sendte til hinanden igennem ca. 10 år, før de forlovede sig i 1914. 
    Hvad skete der i løbet af disse år? 

Romanen er mit svar på dette spørgsmål, men set i min morfars perspektiv. Vi følger, hvordan forholdet udvikler sig mellem de to; imens han bliver udlært som konditor, er på valsen i Tyskland, er soldat i Aalborg og drager til Amerika.     
    Er de kærester eller blot venner?
    Er der tale om forbudt kærlighed, fordi de er fætter og kusine?
    Vil de hinanden, eller er de hinandens magelige undskyldning for ikke at forpligte sig?

Billedet viser postkort sendt fra Herluf til Dagmar i 1907.