Mit arbejde med ”Længsel” tog udgangspunkt i en brevveksling bestående af ca 85 postkort sendt mellem to personer over 10 år, fra ca. 1904 til 1914. Men det er jo ikke hele fortællingen, der ligger i postkortenes korte og få linjer. Postkortene giver navne på venner og familie, henviser til begivenheder, der for længst er glemte osv. Men først og fremmest giver postkortene facts. Hvor opholder personerne sig, eller forventes de at opholde sig på det givne tidspunkt? Hvad fortæller afsenderen med sit valg at postkort? Hvem er medafsendere? Ofte afsendte man et postkort når man var sammen med andre, var et særligt sted eller fejrede noget bestemt. I fortællingen ankommer hovedpersonen til Aalborg 15 år gammel. Arbejder rigtigt mange timer om ugen som konditorlærling. Og når han ikke arbejder, så sover han, eller spiser. Men der er også nogle fritimer i forbindelse med lørdag og søndag. Hvad sker der i den sparsomme fritid? I billeddatabasen under Aalborg Stadsarkiv fandt jeg dette billede Af billedets beskrivelse fremgår det, at det er taget ud for Vesterbro 27 med en gruppe mennesker samlet udenfor Lindegaards Café i Aldershaab. Billedet er dateret 19.maj 1901.
Hvordan har billedet inspireret mig i den videre proces?
Konkret gav billedet anledning til i historien at fortælle om klædedragter, om sport, om cyklen som en drøm for mange, om sodavand og øl. Ud af billedet hentede jeg fortællingen om en biperson, der er på byens fodboldhold, som er ganske smart og som har et godt øje for de unge kvinder. Så nogle gange er inspiration, som her en blanding af det opsøgende arbejde med at finde kilder, som kan give historien et solidt grundlag, trangen til at få mere med i fortællingen end det oprindeligt planlagte og så de pludselige indskydelser, der slutter med en enkelt ide, som måske viser sig holdbar.
0 Kommentarer
De første anmeldelser begynder at dukke op. Hvad mener læserne om en bog? Om min bog, om ”Længsel”? Det er nok et af de spørgsmål, jeg i rollen som forfatter, er mest nervøs for at få svaret på. En bog går i trykken. Den sendes ud til købere. Og hvad sker der så? Bare fordi man køber eller får en bog, er det jo ikke sikkert at man læser den! Og hvis man læser den så er det jo ikke sikkert, at man fortæller sin mening til andre, og slet ikke til forfatteren. Så jeg er glad, for nu begynder jeg at får kommentarer fra nogle af dem, som har læst ”Længsel”. I både skriftlig og mundtlig form. … en kæmpe fornøjelse at læse Længsel! … bliver man hurtigt optaget af Herlufs liv og det spirende kærlighedsforhold til hans kusine Dax. … det brændstof, der forandrer usikkerhed hos dem til at turde kærligheden. … Jeg er ret vild med 1976-kapitlerne - en følsom optakt og en elegant afslutning. Læs de fulde anmeldelser på www.herlufogdagmar.weebly.com eller bidrag med din egen det samme sted. I romanen ”Længsel – en kærlighedshistorie fra før 1. Verdenskrig” drager hovedpersonen, Herluf 18 år gammel på valsen i Tyskland. Som uddannet konditor regner han det for en nem sag at skaffe sig arbejde, men han bliver klogere. Hverken i Berlin, Frankfurt eller Stuttgart finder han arbejde inden for sit fag, men må tage til takke med dårligt lønnet fabriksarbejde, hvis han ellers kan skaffe sig arbejde overhovedet. Vandrende fra Frankfurt via Heidelberg til Stuttgart tigger han, arbejder for bønderne for et måltid mad, bliver bestjålet af rejsekammeraten. Intet synes at lykkes for ham! Men han er ung og stærk og finder op på hesten igen. Nye eventyr venter. Romanen udspiller sig på baggrund af tiden frem mod 1914, en periode, hvor det at være på valsen, både var en måde at dygtiggøre sig på og en måde at skaffe sig indtjening på. Dette gjaldt ikke mindst for bagere og konditorer. Som lærlinge var de brugbar og billig arbejdskraft, og derfor blev der udlært mange flere, end faget havde behov for. For mange udlærte var løsningen at drage ud, eventuelt for at spare op, men under alle omstændigheder for at sikre sig en løn at leve af. Men de vandrende svende var ikke altid velsete, hvor de kom frem. Der var i forvejen en stor arbejdsløshed i Tyskland, fagforeningerne kæmpede for at sikre anstændige arbejdsvilkår, og de vandrende svende blev af mange betragte som løntrykkere. Illustration: Reklamekort for Skandinavisk Forening som samlingsted for de vandrende svende og navere |
Arkiver
Juni 2018
Kategorier |