 Foto: Postkort fra Herluf til Dagmark, Newark centrum 1914 10-året fra 1915 til 1914: De tekniske fremskridt er fantastiske. Bilerne spreder sig på vejene. Elektriciteten sikrer lys i ethvert hjem. Telefonen skaber kontakt med det samme.
Handelen på tværs af landene stiger uafbrudt. Befolkninger flytter sig. Fra land til by og fra land til land. Familier begynder at se muligheden for fremgang og lykke, ikke blot som noget andre og mere heldige oplever, men som noget, der kan ske for familien selv. Hvad kan man som ung, der vokser op i disse år, forvente af livet? Født ind i familiens forretning og dens traditioner. Skal man gå i forældrenes fodspor, bidrage så værdierne kan bevares og øges. Det er muligt og vil være det fornuftigt valg. Eller skal man søge lykken på anden vis? Følge lysten til at afprøve nye muligheder, lysten til at se, hvad der gemmer sig bag den næste bakketop? Hovedpersonen vil ikke nøjes! Han vil mere, men hvad? Romanen følger den unge Herluf i de vigtige år, fra han er 15 til han er fyldt 25. I mødet med socialisme og arbejderbevægelse og med liberalismen og iværksætterlysten konfronteres han med sin egen opvækst og egne holdninger, skærper sit syn på egne muligheder. Og i mødet med kvinderne omkring sig begynder han også at forstå sin egne ønsker og sin egen længsel.
0 Kommentarer
 Jeg nyder synet af kvinderne med de store hatte i tiden før 1. Verdenskrig. Ikke noget med at lægge en dæmper på sig selv, hvad angik hovedbeklædningen.
Men kvinderne må have haft mange overvejelser om, hvordan håret skulle sættes. Og om hvornår hatten kunne tages af! Hattehår er nok ikke et nyt fænomen. Hattene var ikke kun selve pullen og skyggen, men i høj grad pynten. Bånd, fjer, pels og blomster. Blomsterne gerne friske, hvis muligt! Mens jeg skrev på ”Længsel”, ledte jeg efter inspiration blandt billederne i egen samling, men også på nettet. Hvordan gik en ung kvinde på 20 år klædt omkring 1910 i København? Hvordan så de kvinder ud, som hovedpersonen mødte og forelskede sig i, mens han opholdt sig i Aalborg, i Berlin og Stuttgart eller i Newark? Billedet her viser, trods mange års ælde, Dagmar med det flotteste showpiece af en hat. Krig og kedsomhed - 1. Verdenskrig og Sikringsstyrken 1. august 1914 indkaldte Forsvaret de første 30.000 værnepligtige og i løbet af de næste par måneder kom det samlede forsvar til at omfatte i alt 68.000 soldater. Min morfar var værnepligtig fra 1911-1912 og blev som korporal genindkaldt i tre omgange i 1914 og 1915. Sikringsstyrken varetog bevogtning af især København og desuden af forskellige områder i det øvrige Danmark, som f.eks. forbindelserne over Limfjorden. Arbejdet for at forsvare landets neutralitet bestod i en blanding af gravearbejde og vagter! I starten var der stor og patriotisk støtte i befolkningen til forsvaret, men den støtte forsvandt skridt for skridt, efterhånden som krigen fortsatte, og både bønder og virksomheder måtte undvære arbejdskraft og familierne fædrene.  Billedet: Korporalen på lille orlov. Dagmar og Herluf 1915
|
Arkiver
Juni 2018
Kategorier |
RSS-feed