Trin på en tidsrejse tilbage til 1930 Jeg skriver om en familie som snubler i livet, men alligevel lander på begge ben. I første omgang, helt konkret på Vesterbro. Hvordan finder jeg tilbage til den tid? Hvordan finder jeg de stemninger, de lyde og lugte som de mødte, dengang de flyttede ind i lejligheden på første sal ud mod Vesterbrogades mylder. Jeg har jo ikke den tid og de steder som en personlig erfaring, jeg kender kun til tiden via litteraturen, filmene og historien og via familiefortællingerne. Derfor er det for mig vigtigt at opsøge stederne, få brugt sanserne, få skabt nye, omend ikke altid helt korrekte erfaringer. Og hvad møder mig så? Tomme gader (det er en lørdag eftermiddag i februar), endnu mere tomme gårde. Fravær af liv. Nogle butikker er åbne, handler med grøntsager, eksotiske kjoler og stoffer og cykler. Cykelstierne bliver brugt en del mere end gaden. En stor, gul bus, 6A’eren kører næsten tavst forbi. Hvad mangler? Hvad er det jeg ikke kan se? Inde i en baggård åbenbares mylderet af huse og mure, her lever mennesker, i hvert fald står der cykler alle vegne. Udsigten – har familien, der kom hertil fra Jylland for snart 90 år siden, kigget ud på det samme? Lyset, hvor meget fik lov at slippe ned til de nederste etager. Hvor meget fik i det hele taget lov til passere de tunge gardiner ind i lejligheden? Børnestemme, skrigen og skrålen. Livet blev levet på gaden og i gårdene. Hvor der var plads og rum. Under mødrenes overvågning, når de ellers havde tid. "Hold jer væk fra mit vasketøj, unger!" råber en mor. Et andet sted finder jeg gamle huse, skorstene og igen: Hvad mangler? Røgen, der sætter sig som et lag af sort på alt? Larmen fra smeden, der havde sit tilsodede værksted i den ene ende af det københavnergule hus? Duften fra bageriet, med de åbne døre? Og lugten af råd og lort, der er alt for tydelig i porten! Hvor er retiraderne? Der var næppe wc i baghusenes lejligheder. Og hvis der var i forhusene, så var det typisk fælles for flere lejligheder. Ud på gaden igen. En 3’er kører forbi, næsten uhørlig. Busserne afløste for 50 år siden sporvognene. Her hvor Vesterbrogade møder Enghavevej lød sporvognens advarselsklokke, indimellem overdøvet af hjulenes skærende møde med skinnerne. Automobilerne. Flest små lastvogne, der giver hestevognene baghjul, hvor de kan komme til det. De tunge sække med kul tømmes ned igennem kældervinduet at mænd lige så sorte, som det de fragter rundt på. De tohjulede trækvogne blandede sig med cyklende og gående. Trappeopgangen. Linoleum på hvert trin, næsten. Det solide gelænder, som er nødvendigt, når man skal gå 4 etager op. Nederst i trappeopgangen står i dag barnevogne og cykler. Dengang stod der måske også barnevogne, blandet med møbler som var på vej ud eller ind og petroleumsdunkene til lejlighederne med kamin. Tilbage til nutiden.
Vinterens nøgne træer op mod en klar himmel. Sammenblanding af nyere byggerier, ombygninger og gamle huse. Stadigvæk er det den tids byrum, vi bevæger os rundt i. Heldigvis, måske...
0 Kommentarer
Jeg arbejder videre med 30’erne. Et årti, som jeg synes, ligger klemt inde mellem den foregående og den efterfølgende krig. Hvad kan jeg finde frem, hvad kendetegner denne tidsperiode? Hvordan tænkte man om fællesskab, rigdom og fornyelse – og måske vigtigere, om udsathed, fattigdom og gode gamle dage? Richshuset stod færdigopført 1936 med de gyldne piger på toppen. Cyklen til det gode vejr og paraplyen når det regnede. Foto: HBarrison Når tallene taler
Det moderne PH første lamper blev sat i produktion. Børge Mogensen arbejdede sammen med Mogens Koch og Kaare Klint. Arne Jacobsen begyndte at sætte sit præg på Klampenborg med bl.a. Bellevue Teatret og på København med Stellings hus på Gammeltorv. Nye boligområder opstod, ikke kun i hovedstaden men rundt i de større byer, hvor de gamle bydele blev saneret og tanker om frisk luft, plads og parker begyndte at præge nybyggeriet. Badeværelser, omend små, og køkkener bliev moderne. Hver ny lejlighed sit wc! Radioen, Statsradiofonien, sendte sine udsendelser af "alsidig, kulturel og oplysende art" til hele landet. I 1939 havde mere end 80% af alle hustande radio. Kampen Omkring Stauning og hans socialdemokratiske radikale regering var der strid mellem fløjene. Store grupper så henholdsvis nazisternes fremgang mod syd og kommunisternes mod øst som løsningen på tidens fattigdomsproblemer. Inde på midten arbejdede regeringen sammen med Venstre og skabte i 1933 Kanslergadeforliget, som både stoppede arbejdsgivernes varslede lockout og gav forbedringer til gavn for landbrugets eksport og som desuden skabte en sociallov der for første gang ikke fratog modtagere af socialhjælp deres rettigheder som borgere i samfundet. Livet Ja, hvordan blev det levet? Hvordan udformede familielivet sig? Hvordan med forældre og børn, skolegang og arbejde? Fremtiden, hvor ambitiøse kunne mor og far tillade sig at være på børnenes vegne? Og på egne vegne, hvad kunne man tillade sig at forvente af lykke, godt helbred og overskud? Måske er det netop her, at statistikker og officiel historie kommer til kort. Når det er mennesket, dets tanker og følelser, eksistensen der er kernen, så er det fiktionens opgave at skabe et rum for indleven og, måske forståelse. Har du fortællinger og erindringer om det levede liv i 30'erne så send mig gerne en kommentar. |
Arkiver
Juni 2018
Kategorier |