I romanen ”Længsel – en kærlighedshistorie fra før 1. Verdenskrig” drager hovedpersonen, Herluf 18 år gammel på valsen i Tyskland. Som uddannet konditor regner han det for en nem sag at skaffe sig arbejde, men han bliver klogere. Hverken i Berlin, Frankfurt eller Stuttgart finder han arbejde inden for sit fag, men må tage til takke med dårligt lønnet fabriksarbejde, hvis han ellers kan skaffe sig arbejde overhovedet. Vandrende fra Frankfurt via Heidelberg til Stuttgart tigger han, arbejder for bønderne for et måltid mad, bliver bestjålet af rejsekammeraten. Intet synes at lykkes for ham! Men han er ung og stærk og finder op på hesten igen. Nye eventyr venter. Romanen udspiller sig på baggrund af tiden frem mod 1914, en periode, hvor det at være på valsen, både var en måde at dygtiggøre sig på og en måde at skaffe sig indtjening på. Dette gjaldt ikke mindst for bagere og konditorer. Som lærlinge var de brugbar og billig arbejdskraft, og derfor blev der udlært mange flere, end faget havde behov for. For mange udlærte var løsningen at drage ud, eventuelt for at spare op, men under alle omstændigheder for at sikre sig en løn at leve af. Men de vandrende svende var ikke altid velsete, hvor de kom frem. Der var i forvejen en stor arbejdsløshed i Tyskland, fagforeningerne kæmpede for at sikre anstændige arbejdsvilkår, og de vandrende svende blev af mange betragte som løntrykkere. Illustration: Reklamekort for Skandinavisk Forening som samlingsted for de vandrende svende og navere
0 Kommentarer
Din kommentar vil blive offentliggjort, når den er godkendt.
Efterlad et svar. |
Arkiver
Juni 2018
Kategorier |