En uge i italiensk politik: Fra cykelløb til Nationaldag

1930’erne blev kendt for opbrud og opgør. Økonomiske kriser, arbejdsløshed, grænsestridigheder og gamle uretfærdigheder lagde grunden for alternative politiske bevægelser. Ny grupper kom til magten. Synligt i lande som Tyskland, Italien og Spanien, men også i en række andre lande i Europa. Uden at fokusere på de efterfølgende års grusomheder, så er der visse ligheder mellem den tid og dagens politiske udvikling. Ikke mindst når jeg betragter den italienske udvikling.
​Og derfor, i min søgen efter at forstå tidsånd, opgør og  usikkerheder i 30’erne,  kan det være relevant at betragte det, som sker lige for øjnene af mig.

Chris Frome i la Maglia Rosa forsøger at komme helskindet forbi hullerne i vejen

​Giro d’Italia
Søndag stod jeg på en af murene, som omkranser Piazza del Popolo. Jeg havde fundet det rette sted. Kunne både se cykelrytterne som de bevægede sig ned fra Borghesehaven og helt tæt på, når de passerede neden for mig. Giro d’Italia. Afslutningsetapen. Chris Frome i den lyserøde føretrøje, 46 sek foran Demoulin. Kan han fastholde føringen på den ca. 11 km lange rundstrækning, der skal gennemkøres 10 gange? Spænding!!! 

Men efter 3 runder bliver løbet neutraliseret på grund af hullerne i vejen. Så sent som indtil 2 timer før starten, havde man været i gang med at reparere på ruten. Men ikke nok. I stedet for festlig afslutning på giroen vanære til Rom og dens bystyre. (Nu har borgmester Raggi igangsat en undersøgelse af, hvorfor man  ikke havde været i stand til i tide at klargøre en 11 km. lang vejstrækning til et cykelløb?) 
For øvrigt: Frome vandt trods anklager om doopingmisbrug. Hvordan passer det ind  i den videre fortælling?
​(Læs gerne Per Henrik Brask’s opslag på Facebook) 

Min Stemme Tæller! Dagens slogan. Lørdag samles tusindevis af 5-stjernebevægelsens tilhængere på Piazza della Bocca della Verita, Sandhedens Munds Plads under mængder af italienske flag!

Politisk forhindringsløb
Partiet Lega med Salvini i spidsen er et højrenationalt parti med rødder i det rige nord. Oprindeligt med en politik om at blive fri for det fattige syden, men nu vil partiet hellere være fri for det øvrige Europa.
Paritet 5-Stjerne bevægelsen med Di Maio som ung og velklædt fortrop og Bebe Grillo som underholdende bagmand. Med fokus på at bekæmpe gamle politikere og korruption.
Begge partier lægger stor vægt på, at de er folket, lytter til folkets røst og ved hvad folket vil!
Samme dag som Frome vinder i Rom, meddeler de to parter, at de har lavet en regeringsaftale og dermed kan danne regering med en solid opbakning (pænt flertal i begge kamre). 

Men mandag siger præsident Mattarella nej til forslaget til finansminister. Høje råb om, at præsidenten ikke lytter til folket og derfor trusler om rigsret. Og de to partier nægter at komme med andre forslag til ministre.

Tirsdag bliver ”teknokraten” Cottarelli indkaldt. Han skal forsøge at lave en midlertidig regering som evt. kan sikre vedtagelsen af finansloven i efteråret og derefter gøre klar til valg. Men det kræver flertal i parlamentets to kamre! Og det er ikke muligt.

Onsdag fremstår den tyske EU kommissær Oettinger som folkets fjende nr. 1 med udtalelsen om ”at markedet vil lære italienerne at stemme fornuftigt!” Folket bestemmer i Italien, basta! Lød det fra de to partispidser. Men samtidigt var uroen på børserne på sit højeste. En reel trussel mod den italienske økonomi.

Så torsdag forlyder det, at man måske skulle overveje at danne regering, bl.a. for at beskytte den italienske økonomi. Det ville være bedre end et hurtigt valg i sommerens løb (måske fordi frygten for lav valgdeltagelse kunne få selv de mest fremstormende partier til at tøve). Altså bortset fra Berlusconi, han er nemlig opstillingsberettiget, igen. Torsdag aften er en ny ministerliste på plads, og præsidenten godkender den. 

Fredagen bliver en festdag. De 18 medlemmer af den nye regering tages i ed. EU’s Juncker tages til indtægt for at sige, at italienerne ”skal arbejde mere, have mindre korruption”. Uheldigt! Udlandet har ingen respekt for italienerne.

Lørdag morgen bringer avisen Il Messaggero en undersøgelse af, hvad folket mener, regeringen skal tage sig af, først og fremmest. På toppen: korruption (42%), mafiaen (31%) og bureaukratiet (28%). Immigrationen og politiker(lede) deler 5. pladsen (begge med 21%).
Samme dag. Det er nationaldag, militærmarch på via dei Fori Imperiali (anlagt under Musolino) under de italienske farver malet på himlen af militærets kampfly. 

​En vigtig og altid underholdende kilde til italiensk politik er Niels Kvales tweets

PD, det italienske svar på Socialdemokratiet er den store taber. Fredag aften samles hundredevis af tilhængere midt i byen. Her med EU flag!

Hvad har det så med cykelløb at gøre? 
Jo, Rom ledes af 5stjernebevægelsens Virginia Raggi. Hendes rådgiver vedrørende bl.a.  affald og vedligehold er Sergio Costa,  og han er nu tiltrådt som ny miljøminister for hele landet. Byen er efter to år med hende i spidsen stadigvæk ved at gå til i affald, huller i vejene og busser der brænder.  
Og Raggi har skyndt sig at bede regeringen om 2 mia. euro til byen, og allerede fået dem stillet i udsigt. Man har vel venner!​