Mødre!

​Hvad gør børn ved deres mødre?  Lad dig bevæge af fire kvindeskæbner, af fire meget forskellige mødre som du møder i fire udvalgte, danske romaer.

4 meget forskellige romaner med en ting til fælles: Moderen!

​Hvad gør børn ved deres mødre?  Lad dig bevæge af fire specielle mødre, som du møder dem i fire danske romaner. 

Vi læser og hører meget om hvad forældre gør ved deres børn, om de gode og de dårlige handlinger, de som mødre og fædre udøver over for barnet, oftest i bedste mening. Og vi taler om, hvordan forældrene, ikke mindst mødrene, skal leve op til omverdenens krav. Den perfekte mor skaber perfekte børn, som igen vokser op til at blive perfekte mødre og fædre, engang i fremtiden!

Men når vi vender spørgsmålet om, hvad sker der så? Hvad er det for en mor, barnet skaber. Barnet som ankommer, hel og ubeskyttet. Barnet, der fra at være en del af moderen selv bevæger sig længere og længere væk fra hende, mens moderen ser på barnet og undrende spørger: Hvor kommer du dog fra? Hvor er du på vej hen?

Jeg har i de sidste måneder læst flere romaner, som har mødre som centrale personer. Mødre som beskrives gennem børnenes øjne eller med egne ord, mødre som lever i rollen som moder. Fire meget læseværdige romaner.

Forladt
Jeg begynder med ”Erindring om kærligheden” af Kirsten Thorup (modtog Nordisk Råds Litteraturpris, 2017). Thorups moder, Tara, har svært ved at holde fast i sit eget liv og svært ved at skabe faste rammer for sig selv og for barnet Siri. Dateren som det mest fantastiske, der nogensinde er sket for hende, barnet som hun ikke kan adskille sig fra, og hvor barnet derfor allerede på et tidligt tidspunkt begynder at styre sin egen og modrens tilværelse. Indtil hun som 15 årig forlader moderen! Tara står tilbage, forladt og ensom, skridt for skridt forsvinder hun, bogstaveligt, i gaderne som hjemløs. Datteren forlader hende, hun forlader resten.
”Siri havde markeret at hun ikke behøvede nogen ”kære mor”. Men havde hun ikke gjort det lige fra begyndelsen? Måske handlede det slet ikke om hende, om hvad hun (Tara) sagde og gjorde, tænkte og følte, men om Siri selv og de skridt hun tog?”

”Erindring om kærligheden”, Kirsten Thorup
https://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/art5618561/Roman-skildrer-mor-datter-forhold-s%C3%A5-hjertet-sidder-helt-oppe-i-halsen

Fortrængninger
Bjarne Reuther skrev i halvfemserne en blanding af en gyser- og familiefortælling, ”Langebro med løbende figurer”. Hovedpersonens svigermor får gennem fortællingen en stadig mere central rolle. Som moder til en dreng der straks efter fødslen blev fjernet og dermed fornægtet, kommer Doris videre, bliver godt og rigt gift, får sit ”rigtige” barn Alice, som vokser op i familiens gode rammer. Men den førstfødte, den ikke velkomne, er der, forfølger hende og fremstår som den evige dårlige samvittighed, som et budskab fra den skjulte og fortrængte tilværelse.

”Alice have lagt sig ind til ham. Fortalt om sin mor. Som i så mange år havde været mærkeligt fraværende. Urørlig, uden udsving. Bortset fra i visse perioder. Når hun gik i sort og forsvandt i druk. Familien tilskrev det overgangsalderen.”
”Langebro med løbende figurer*”, Bjarne Reuter
http://litteratursiden.dk/anmeldelser/langebro-med-lobende-figurer-af-bjarne-reuter

Drømmen
Tove Ditlevsen skriver i sine barndoms- og ungdomserindringer ”Det tidlige forår” om moderen, som passer barnet, men allerhelst vil være i fred. For moderen er barnet en uomgængelighed, på samme måde som den ofte arbejdsløse mand og den evige fattigdom. I rollen som barnepasser er hun bundet til en tilværelse, hun ikke ønsker. Med et barn, som forhindrer hende i at realiserer drømmen om det glade, frie liv, drømmen fra ungdomsårene. Børn er noget man har, giver mad og gode råd. Veninder fornøjer man sig sammen med. Og manden er ham, der ligger på sofaen.

”Så var min mor alene, selv om jeg var der, og hvis jeg var helt stille og ingenting sagde, kunne den fjerne ro i hendes underlige hjerte vare, lige til formiddagen var blevet gammel, og hun skulle ud at købe ind i Istedgade ligesom almindelige koner.”
”Det tidlige forår”, Tove Ditlevsen
https://belaest.wordpress.com/2016/09/30/det-tidlige-foraar-af-tove-ditlevsen/

Frihed
Den sidste roman, Sisel Jo Gazans ”Blækhat” er halvt en udviklingsroman og halvt en spændingsroman. Rosas mor, Helle, ser sig selv som et frit menneske, vælger at skulle have et barn, vælger fædrene (tre styk for en sikkerheds skyld). Betragter barnet som sine øvrige projekter; de politiske aktiviteter, svampestudierne og sommerhuset på Samsø. Derfor er bøssen, som bor ovenpå, en udmærket erstatning, ikke kun for de 3 mulige fædre, men også for Helle selv. Når barnet Rosa frit går på opdagelse i Århus’ gader, så er Helle fri. Rosa bliver en del af Helles selvforståelse, men kun en del!

”Jeg ønskede noget andet for dig. Ikke så meget biologisk tilhørsforhold og ejerskab til børnene, men overskud og oprigtig lyst. Du var et ønskebarn, Rosa, ønsket af mig, ønsket af et fællesskab , der ventede spændt på din ankomst.”
”Blækhat”, Sisse-Jo Gazan
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/historien-om-et-firserbarn

Og hvorfor så disse overvejelser?
Dagmar er hovedpersonen i min kommende roman, 37 år gammel og med to piger på henholdsvis 10 og 7 år, godt gift. Men verden ramler sammen om hende. Hun skal omstille sig til en helt anderledes tilværelse og møder mange udfordringer, forsøger på forskellig vis at håndtere dem, herunder også børnene. Med romanen vil jeg fortælle om, hvordan hun redder sig selv igennem ti hårde år, forslået af både tiden, økonomien og børnene!