Smag på tyverne

Hvem drømmer ikke om store middagsmåltider, veltilberedte, med plads til nydelse og gode samtaler? Hvor vi for en gangs skyld lægger vores ernæringssunde og effektive livsstil til side.
​ 
​Med inspiration fra det mondæne "Vore Damer" smager vi på 20'erne!

Vore Damer, moderne underholdning og oplysning med lækre billeder og reportager.

​”Vore Damer” for de moderne og smarte
”Vore Damer” er et blad som udkom i årene fra 1912 til 1940. Moderne, dyrt og absolut for  borgerskabets kvinder med reportager om mode, skønhedspleje, bolig og kunst. Og indimellem faste rubrikker som f.eks. ”Selskabsmiddag til 12 personer – med nøjagtig mål og vægt”. Nu var det nok ikke fruen selv, der gik i køkkenet, når der kom gæster, men det var god inspiration, når hun skulle tale med kokkepigen.

”Vore Damer”, årgang 1916, er en del af arven fra virkelighedens Dagmar og Herluf. Heri har jeg fundet middagsmenuen: Krebsesuppe, sprængte duer, lammekotelet, jordbær-cocktail, kalvefilet og rabarber-parfait. 
Opskrifterne er enkle: Man skaffer sig 75 krebs, 12 duer, 24 lammekoteletter, et par kilo jordbær, 4 kilo kalvekam og 2 kilo rabarber. Dertil brisler, trøfler, oksetunge og en enkelt gedde samt en del is(terninger), et par liter piskefløde og ”rigeligt med smør”. Så kan kokkepigen gå i gang! 

​Middagsselskab for 12
I romanen ”Dagmar”, som jeg er i gang med at skrive, inviterer Dagmar og Herluf til middag. Året er 1928,  familiens økonomi er brudt sammen og familien er derfor flyttet fra den store villa og ind oven på konditoriet. Dagmar er nervøs for, hvad venner og bekendte vil tænke om dem, og gemmer sig det meste af tiden i lejligheden. Herluf overtaler hende til, at de skal holde et middagsselskab: 

… Dagmar behøvede ikke at være nervøs for om selskabet ville blive vellykket. Snakken gik, det var folk som kunne lide at være sammen. Og sådan var det også ved middagsbordet, hvor Marie serverede. Maden blev berømmet undervejs: krebsesuppen med de farserede krebsehoveder og  derefter de sprængte duer. Lidt til at forfriske sig på: En rabarber parfait og derefter kalvefilet garneret med tomater. Som afslutning æbler i gele med chokoladesauce. Med Petra i køkkenet kunne det ikke gå galt.
​Herluf havde med sædvanligt flair sørget for vinene. Champagne til krebsesuppen, en alsacevin til duerne og en god bordeaux til kalven. Den kolde madeira fungerede fint til desserten. Efterhånden som middagen skred frem, slappede Dagmar mere og mere af. Nød endda maden og samværet med sine to belevne bordherrer…

Krebsesuppen i egen udgave

Halve sprængte duer på et lag af macedoine

​Krebsesuppe og sprængte duer 
Man skal ikke sidde en udfordring overhørig. Bistået af ”Vore Damer” og Frk. Jensens Kogebog gik vi i gang. 
Krebsesuppen blev lavet på 16 frosne krebs. De farserede krebsehoveder gik vi udenom, ifølge opskriften skulle vi have bruget en gedde til at lave fiskefars af. I stedet anrettede vi suppen med krebsehalerne befriet for skaller. Største udfordring var farven, knapt så rød som ønsket!

Duerne fandt vi efter at have været forbi de første 10 slagtere på Trionfalemarkedet her i Rom. Endelig var der en slagter, som havde nyslagtede duer, tre fuldfede, og vi købte dem alle. Vi er trods alt to personer(!). Efter den originale opskrift serveres duerne med macedoine (som viser sig af være en blanding af grøntsager, opkaldt efter Makedonien, senere Jugoslavien som et kludetæppe af lande og kulturer, deraf navnet). Ærter, gulerødder, bønner og som en tilføjelse gul peberfrugt. 

Det var gode retter! Krebsesuppen på højde med den bedste hummersuppe. De sprængte duer, kødfyldte og flotte rosa med en let, saltet smag. Største undren efter dette lille måltid, med blot to af retterne: Hvordan kunne gæsterne for snart 100 år siden sætte så meget mad til livs?