Ta og kys det hele fra mig

30’erne! Jazzen! En ny, moderne tidsånd er på vej trods fattigdom og nationalisme. Dans med. Nyd livet. Giv fingeren til den pæne borgerlighed. Grib nu mulighederne. 
​Tag med på tur. Lad jazzen fortælle historien. ​

I 1924 blev den første jazzplade indspillet i Danmark. Det første, amerikanske jazzorkester besøgte København i 1925. I 1929 optrådte Josephine Baker i bananskørt (Smagløst jazz-gøgl skrev Nationaltidende). Jazzen bredte sig i Danmark. 30’erne blev den store swingtid, inspireret via importen af amerikanske plader og fortsatte besøg af en række jazzmusikere som Armstrong, Fats Waller, Colemann Hawkins og Duke Ellington.
Samtidigt blev den nye musik også bærebølge for nye livsholdninger og nye måder at leve livet på.  ​

I ain’t got nobody
Bland jazzens tidlige budbringere over Atlanten var ​Fats Waller med sit rullende, swingende klaverspil og de minimale sange. ”I ain’t got nobody, nobody cares for me”. Som menneske er du alene, og der er ingen, som tager sig af dig. Ikke engang en lille ven kan du være sikker på at have. Det er hårde vilkår, hårde ord i en ny tid.
​
I ain't got nobody, nobody cares for me!
I'm so sad and lonely, 
Won't somebody take a chance with me? 
I'll sing you love songs, baby, all the time, 
If you'll only be friend of mine, 
​I ain't got nobody, nobody cares for me! ​

​Det sku' vær' så godt og så' det faktisk skidt
Tiden efter 1. Verdenskrig er både opgangs- og nedgangstid. Flyvemaskinen, grammofonen og radioen. Verden åbner sig og skaber nye forståelser. De moderne byer begynder at udvikle sig med forbedrede boligforhold, bedre hygiejne og sundhed. Det giver en ny, hidtil uhørt frihed, friheden til at kunne drømme om tilværelsens store muligheder. 

Men tiden byder også på fattigdom, begrænsninger og krav til tilpasning: ”Det sku' vær' så godt og så' det faktisk skidt.” Sådan synger Helge Rungwald i 1935 i den første indspilning af Sven Møller Kristensens sang med melodi af den fantastiske Berhard Christensen. Bemærk violinspillet. Svend Asmussen, 19 år gammel!

Han havde tænkt sig et hus med garage 
og rigtig have som ku' vær' hans egen,
men det blev kun til to vær'lser med kammer 
og til cykel og en bus, når det var regn.
Det sku' vær' så godt og så' det faktisk skidt.

​
Take it easy boy, boy
Fest og farver, barer og dansesteder. Tivolis restauranter gav plads til orkestrene, og den nye jazz begyndte at præge musikken og måske ikke mindst livsstilen: ”Take it easy boy!” som Leo Mathiesen synger. Læn dig tilbage, slap af. Ryg din cigar, hvis du altså kan skaffe dig en. Måske har du ikke heldet med dig, men hvad så! Dans, sving rundt, nyd en drink. De andre de skal nok løse problemerne for dig. Underforstået at hvis ikke, så overlever du nok alligevel. Et frækt, næsten umoralsk udråb fra en ny generation. 

Take it easy boy, boy,
go to your home smoke a cigar (if you can get one)
take it easy boy, boy,
let the others do the hard work for you

Ta’ og kys det hele fra mig! 
Og når du så vandrer hjem fra Adlon, eller et af de andre dansesteder i København, tidligt om morgenen, er det tid til refleksion, trods alt. ”Lad dem leve Olsen, Madsen, Ped'rsen, Sør'nsens” Liva Weel synger PH’s tekst, igen med musik af Berhard Christensen.
En ny moral er på vej. Det nye bymenneske er frit til at leve, som det vil, uafhængigt af naboernes mening. Du er et selvstændigt menneske. Trods begrænsninger, trods manglen på økonomsik formåen. Du må tage ansvaret for dit eget liv: ”I ain’t got nobody - and nobody cares for me”

Lad dem leve Olsen, Madsen, Ped'rsen, Sør'nsens, 
de må lev' for mig med hvem de vil hos Jør'nsens. 
Om Hansens kone har 
lidt knas med Jensens far
det' kun rart,
tag og hils dem alle fra mig.
Og mon en kvinde kan
omgås sin forrig' mand?
Ja for fand'n,
tag og kys dem alle fra mig! 

Jazzen, den ny tids fanfare
Jazzen kom med en ny rytme, opbrud og synkoper, uvante og skæve toner. Nydeligheden blev erstattet af utålmodighed, skønsangen af ironisk vrængen. Improvisationen gav fingeren til det nøje iscenesatte.

Jazzen var måske bare et skvulp, omend stort, i tiden. Men der udviklede sig et helt særligt samspil mellem en gryende individualisme, den tekniske udvikling og så Fats Wallers fantastiske og rullende klaverrifs. Jazzen forvarslede en tid, der for alvor tog fart mere end 20 år senere: 60'erne.

Tjek bare de 4 eksempler jeg har fundet på Youtube. Nyd jazzen.  Hvad hører du? Hvilke forestillinger skaber de for dig?